Koyao Island Resort
📍 Koh Yao Noi, Thailand
✅ Ophold i luksustelt m. privat pool inkl. morgenmad
Vigtig info: Klik her og læs det med småt 📄 ✍️
Dette tilbud er spottet den 11. september. Desværre kan priserne i rejsebranchen til tider ændre sig hurtigere, end du kan nå at pakke kufferten! 🧳
Vi kan derfor kun love, at prisen er gældende i det øjeblik, tilbuddet er blevet delt.
Prisen er pr. person ved to personer med udgangspunkt i datoerne 28. september – 29. september.
OBS: Koyao Island Resort råder over flere forskellige overnatningsmuligheder, og vi har i dette tilbud taget udgangspunkt i det værelse der hedder “Panorama Tented Pool Villa”.
Dette tilbud inkluderer IKKE fly og fungerer derfor primært som inspiration til dig, der planlægger en tur til Thailand og gerne vil bo et sted lidt ud over det sædvanlige.
På Koyao Island Resort får du nemlig en oplevelse, der både kombinerer ro, natur og luksus fra øverste hylde.
Med et ophold i deres Panorama Tented Pool Villa venter der dig et unikt sted, hvor du kan starte dagen med en dukkert i din private pool og nyde den betagende udsigt over Phang Nga-bugten.
Og hvis du gik og frygtede, at prisen ville tømme din bankkonto, så kan du godt tro om igen.
Du kan nemlig nyde et ophold på Koyao Island Resort i deres Panorama Tented Pool Villa fra kun 652 kr. pr. person ved to personer inklusiv morgenmad!
Alt du skal vide om Koyao Island Resort
På den fredelige ø Koh Yao Noi, midt mellem Phuket og Krabi, gemmer der sig en oplevelse, der føles som et lille eventyr i sig selv.
Koyao Island Resort har nemlig skabt en helt særlig boligform med deres Panorama Pool Tented Villas, som byder dig inden for til en glampingoplevelse ud over det sædvanlige!
Her kan du nemlig se frem til at vågne omgivet af naturens lyde, mens solens første stråler rammer de ikoniske kalkstensklipper i Phang Nga-bugten – og udsigten fra din private terrasse er uden overdrivelse i verdensklasse.
Det rummelige telt er indrettet med kingsize-seng, aircondition og lokale materialer, så du både får følelsen af at være i ét med naturen og samtidig kan nyde godt af moderne bekvemmeligheder.
Når dagen starter, kan du tage en dukkert i din egen infinity-pool eller bestille morgenmaden serveret direkte til terrassen, hvor du kan sidde i skyggen og lade blikket glide ud over havet.
Og servicen er lige så gennemført som omgivelserne.
På Koyao Island Resort er der nemlig både privat buggy-service og butler til rådighed døgnet rundt, så du ikke skal bekymre dig om noget.


