Den årlige og traditionsrige Oktoberfest i den tyske storby, München, har de seneste to år været udskudt som følge af COVID-19, men i år er den berømte folkefest endelig tilbage! Fra den 17. september til den 3. oktober bliver der igen spillet tyrolermusik for fuld skrue og skænket kæmpestore fadøl, og heldigvis for dig, så kan du altså komme afsted til en utrolig lækker pris! 

For bare 884 kroner kan du nemlig komme til at opleve den Oktoberfesten i München i hele tre dage, og det inkluderer altså både flybilletter tur/retur samt tre overnatninger på et 4-stjernet hotel. 

Rejsen tager udgangspunkt i lørdag den 17. september til tirsdag den 20. september. Der findes dog flere, billige afgange, så, hvis førnævnte dato ikke passer dig, kan du altid gå på jagt efter nogle andre flybilletter. Nederst på siden er der angivet nogle eksempler på andre billige rejsedatoer.

Flyafgang:
I dette rejseeksempel skal du flyve fra Billund Lufthavn, hvor du i øjeblikket kan finde absurd billige flybilletter tur/retur til Memmingen med Ryanair for bare 86 kroner. 

Det er også muligt at flyve fra København Lufthavn. Her er priserne dog en del højere, mens afgangstiderne også er lidt nogle andre. Til gengæld lander du direkte i München, hvorimod du fra Memmingen har cirka halvanden times transporttid.

Overnatningsstedet: 
Stedet, du skal bo, hedder Maseven München Messe Dornach, og det er altså et ganske fint, 4-stjernet hotel, der både har restaurant, fitnesscenter og bar. 

Alle værelserne på hotellet er udstyret med fladskærms-tv, mikrobølgeovn, kedel og skrivebord samt eget badeværelse med brusebad og hårtørrer. 

Receptionen på Maseven München Messe Dornach har desuden døgnåbent, og så er du i gåafstand til den nærmeste metrostation, således du let kan komme ind til centrum af byen, når der skal drikkes øl i litervis til Oktoberfesten. Det tager cirka en halv time i metroen at komme fra hotellet til Theresienwiese, hvor Oktoberfesten bliver afholdt. 

Som nævnt før er der i denne rejse blevet taget udgangspunkt i tre overnatninger på Maseven München Messe Dornach fra lørdag den 17. september til tirsdag den 20. september for 1.596 kroner. Ved en rejse for to personer bliver prisen for overnatning dermed 798 kroner pr. person, mens hele rejsen inklusiv fly tur/retur altså bliver 884 kroner pr. person. 

OBS: Prisen på både flybilletter og hotelophold kan variere, alt afhængig af, hvornår du bestiller. 

Transport: 
Masecen München Messe Dornach er beliggende knap 144km fra Memmingen Lufthavn, og den billigste løsning i forhold til transport vil være at tage bussen fra Lufthavnen til München Hauptbahnhof, og derfra tage de resterende 12km til hotellet i en taxi eller via toget til Riem, hvorfra du har 500m til hotellet. Busbilletterne koster i omegnen af 100 kroner, mens køreturen tager cirka en halvanden time. 

Pas og visum: 
Tyskland er visumfrit. Dit pas skal selvfølgelig være gyldigt under hele opholdet.

Andre billige rejsedatoer: 

Billund: 

København: