Unik vin-ferie til Bordeaux

Tre nætter i en kæmpe vintønde for kun 1.927 kroner pr. person inkl. fly t/r, morgenmad, vinsmagning & besøg på vingård

Prisen er pr. person i en vintønde m. morgenmad inkl. fly t/r, vinsmagning & besøg på vingård

Er du en rigtig vin-elsker, der går og drømmer om en ekstraordinær og unik ferie, hvor du kan få lov til at bruge tiden på en af dine helt store passioner i skønne omgivelser, så er dette rejsetilbud helt sikkert noget for dig! Denne gang går turen til Bordeaux i Frankrig, som er én af verdens mest kendte vinregioner, og her kan du blandt andet se frem til at overnatte i en kæmpe vintønde omgivet af vinmarker, og så byder opholdet altså også på morgenmad alle dage, én flaske vin ved ankomst samt vinsmagning og besøg på den nærliggende vingård.

Fly til Bordeaux

Dato for rejseeksempel: 19. januar til 22. januar – 2023

I dette rejseeksempel skal du flyve fra København Lufthavn, hvor du i øjeblikket kan finde flybilletter tur/retur til Bordeaux med EasyJet fra torsdag den 19. januar til søndag den 22. januar for 355 kroner.

Det har desværre ikke været muligt at finde tilsvarende afgange fra Jylland.

Hotel i Bordeaux

Tre nætter i en vintønde m. morgenmad koster 3.144 kr. = 1.572 kr. pr. person

Stedet, som du skal bo, hedder Coup 2 Foudres, og det er et helt igennem unikt overnatningssted, der er beliggende i hjertet af Bordeaux’ vinmarker, 10 km fra landsbyen St Emilion. 

Her kan du se frem til at bo i en 20m² stor trætønde, der normalvis bliver brugt til at fremstille vine, og det er altså i de mest fantastiske omgivelser på en charmerende vingård, der har hele fem generationer på bagen.

Vintønden, som du skal bo i, har direkte udsigt over vinmarkerne, og så er de udstyret med en stor dobbeltseng, tekøkken, fladskærms-tv med streamingtjenester, minibar, aircondition, gratis wifi, kaffemaskine og eget badeværelse med gratis toiletartikler. 

Derudover følger der også flere goder med ved et ophold på Coup 2 Foudres, og det omfatter blandt andet en flaske vin ved ankomst, morgenmad, vinsmagning og besøg på den nærliggende vingård. 

Prisoversigt pr. person

Total pris pr. person for fly & hotel m. morgenmad = 1.927 kroner

Transport til/fra lufthavnen

Bordeaux–Mérignac Lufthavn er beliggende 58 km fra Coup 2 Foudres, og den nemmeste løsning i forhold til transport vil være at leje en bil. Du kan f.eks. leje en Fiat 500 i hele rejseperioden for kun 664 kroner. 

Pas & visum

Frankrig er visumfri. Dit pas skal selvfølgelig være gyldigt under hele opholdet.

Mere information

Luksusrejser er IKKE et rejsebureau. Luksusrejser skal i stedet ses som din nye rejse-buddy og hjælper, der gratis finder, sammensætter og deler eksempler på lækre rejsetilbud – primært til unikke og luksuriøse feriesteder. Disse kan både bruges som inspiration, men også købes igennem anerkendte og troværdige samarbejdspartnere som f.eks. Momondo, Trivago og Sunweb via de links, der er vedhæftet i de forskellige rejsetilbud.  

OBS: Prisen på både flybilletter og hotelophold kan variere, alt afhængig af, hvornår du bestiller. Tjek derfor altid, om prisen har ændret sig på det ene eller andet, inden du bestiller.