Juletur til Riga

📍 Riga, Letland

✅ To nætter på 4* hotel midt i centrum inkl. fly

Vigtig info: Klik her og læs det med småt 📄 ✍️

Prisoversigt pr. person

Fly

537 DKK

Hotel

456 DKK

Pris i alt

993 DKK

Julestemningen i Riga er noget helt særligt.

Den gamle bydel forvandles i december til et eventyrland med julelys, krydderdufte og hyggelige markeder, hvor du kan gå på jagt efter både gaver og gode smagsoplevelser.

Med dette tilbud får du to nætter på et 4* hotel, der ligger midt i hjertet af den gamle bydel, så du bor lige dér, hvor magien udfolder sig.

Og det bedste af det hele er, at du kan kommer afsted for under 1.000 kr. pr. person ved to personer. 

Fly til Riga

Hotel i Riga

Alt du skal vide om Konventa Seta Hotel Keystone

Konventa Sēta Hotel Keystone er som skabt til en juletur til Riga.

Her bor du midt i den gamle bydel, omgivet af brostensgader, smalle gyder og historiske bygninger, der i december bliver pyntet med lys og juledekorationer.

Hotellet er en del af et kompleks af syv bygninger fra middelalderen, nænsomt restaureret og kombineret med moderne komfort.

Indenfor mødes du af en varm atmosfære, der passer perfekt til årstiden. Værelserne er lyse og komfortable med udsigt enten til de hyggelige gader eller den stille gårdhave, som ofte er dækket af et sneklædt tæppe i december. 

Efter en dag på julemarkedet lige rundt om hjørnet kan du sætte dig til rette i hotellets restaurant og nyde en solid middag, der varmer helt ind i sjælen, eller tage plads i caféen, hvor friskbagte kager og varm kakao sørger for den perfekte afslutning på dagen.

Det kan du opleve på din juletur til Riga

En juletur til Riga er lidt som at træde ind i et levende julekort.

Den lettiske hovedstad er kendt for sin eventyrlige arkitektur, men når snefnuggene falder let over de brostensbelagte gader, og duften af gløgg og krydderier fylder luften, er det som om byen får en ekstra magisk glød.

På Domkirkepladsen finder du et af Baltikums smukkeste julemarkeder med boder fyldt med alt fra uldsokker og kunsthåndværk til honningkager og varm “karstvīns”.

Rundt omkring i den charmerende gamle bydel kan du udforske små butikker, hyggelige caféer og imponerende jugendstilbygninger, mens julelysene kaster et varmt skær over facaderne.

Når kulden bider, er det oplagt at søge ind på en af byens traditionelle restauranter og smage dig gennem det lettiske køkken.

Prøv for eksempel gryderetter, der varmer helt ind i sjælen, eller lad dig friste af de mange moderne caféer, der byder på kager og kaffe i verdensklasse.

Og så er Riga ikke kun hyggelig, men også overskuelig.

Du kan nå det meste til fods, hvilket gør det nemt at kombinere julemarkedernes stemning med kulturstop som St. Peterskirken, det flotte operahus eller en tur op i byens tårne for at få udsigt over det sneklædte landskab.