Rejse til Dubai
📍 Dubai, De Forenede Arabiske Emirater
✅ 5 nætter på 4* båd-hotel inkl. direkte fly
Vigtig info: Klik her og læs det med småt 📄 ✍️
Dette tilbud er spottet den 30. oktober. Desværre kan priserne i rejsebranchen til tider ændre sig hurtigere, end du kan nå at pakke kufferten! 🧳
Vi kan derfor kun love, at prisen er gældende i det øjeblik, tilbuddet er blevet delt.
Prisen er pr. person ved to personer med udgangspunkt i datoerne 2. februar – 7. februar.
OBS: For at få den bedste pris på hotellet på Trivago, så kræver det, at du logger ind på din konto, så du kan få adgang til deres “Trivago-medlemspris”.
Har du endnu ikke en konto, så er det altså 100 procent gratis at oprette en, og det kan i mange tilfælde spare dig for nogle ekstra penge, som det er tilfældet her.
Prisoversigt pr. person
Fly
1.874 DKK
Hotel
1.123 DKK
Pris i alt
2.997 DKK
Er du klar til et eventyr ud over det sædvanlige? Så er denne rejse til Dubai måske lige noget for dig!
I den utrolige ørkenby kan du nemlig opleve alt fra skyskrabere og imponerende shoppingcentre til lækre sandstrande og kulinariske oplevelser.
Og da turen går til Dubai, så kan du selvfølgelig også se frem til et hotelophold, der er alt andet end almindeligt!
Du kan nemlig se frem til fem nætter ombord på det ikoniske oceanskib Queen Elizabeth 2, der nu ligger permanent forankret som et luksuriøst hotel midt i Dubais havn.
Og nu tænker du måske, at det må da koste spidsen af en jetjager, men med de tilbud vi har fundet på fly og hotel, så lander prisen faktisk kun på 2.997 kr. pr. person ved to personer! (PS: Husk at læs det med småt for at få den billigste pris på hotellet).
Alt du skal vide om Queen Elisabeth 2
Queen Elizabeth 2 i Dubai er et hotel, der skiller sig markant ud fra alt andet i byen.
Det legendariske passagerskib, som i sin tid sejlede verden rundt, ligger nu permanent fortøjet i Mina Rashid og er omdannet til et unikt luksushotel.
Her får du en oplevelse, hvor maritim historie og moderne komfort går hånd i hånd.
Beliggenheden gør det nemt at kombinere roen ved havnen med Dubais livlige centrum, som kun ligger en kort køretur væk.
Ombord finder du værelser og suiter, der er nænsomt restaureret, så de stadig emmer af skibets storhedstid, men med alle de bekvemmeligheder, man forventer i dag.
Mange af værelserne har de karakteristiske runde koøjer med udsigt til havet eller byens mange skyskrabere.
Hotellet byder også på en kulinarisk rejse med flere restauranter og barer, hvor du kan nyde alt fra afternoon tea til internationale retter og klassisk pubstemning.
Samtidig er der både fitness og indendørs pool, så du kan holde formen ved lige eller bare slappe af efter en lang dag i byen.
Og som prikken over i’et kan du opleve skibets historie gennem forskellige udstillinger og arrangementer, der fortæller historien om Queen Elisabeth 2s tid som en af verdens mest ikoniske passagerskibe.
Ting du kan lave på din rejse til Dubai
En rejse til Dubai byder på et væld af forskellige oplevelser for både store og små samt luksuselskere og eventyrlystne sjæle.
Her kan du starte dagen på toppen af verdens højeste bygning, Burj Khalifa, og nyde den fortryllende udsigt fra 555 meters højde.
Du kan også shoppe i Dubai Mall, hvor butikkerne er blandet med indendørs vandfald, akvarium og skøjtebane, eller lade dig forføre af de gamle souks, hvor du kan prutte om prisen på guld, krydderier og tekstiler.
Når du trænger til en pause fra storbyen, kan du tage på ørkensafari blandt de endeløse sandklitter, ride på kameler eller se solen gå ned over ørkenen med en drink i hånden.
Vil du hellere have strand og afslapning, byder Jumeirah Beach og The Palm på hvide sandstrande og luksuriøse beach clubs.
Om aftenen kan du spise middag under stjernerne på en rooftop-restaurant, se de berømte springvand danse foran Burj Khalifa eller feste til solopgang i byens livlige natteliv.
Dubai er kort sagt en destination, hvor alt føles lidt større, lidt vildere og lidt mere glamourøst – men hvor der samtidig er oplevelser for enhver!


